Mixtrack FX "serien" er det nyeste skud på stammen fra Numark, og består af to controllere.
Mixtrack Platinum FX og Mixtrack Pro FX. Begge er ideelle til nybegynderen eller den let øvede. Uanset hvad giver disse to avancerede controllere dig adgang til de grundlæggende funktioner, du har brug for for at lyde professionel. Enhederne er sjove at bruge og kan uden problemer vokse med dig, når dine DJ færdigheder skrider fremad og du bliver dygtigere.

Både Mixtrack Platinum FX og Mixtrack Pro FX kommer med Serato DJ Lite og 3 gratis måneder med TIDAL Premium, hvilket giver dig muligheden for at streame millioner af sange fra TIDAL eller SoundCloud.

Mixtrack Platinum FX er den ideelle controller til nybegynderen. Her får man en 4 decks controller, og en masse super fede funktioner. 
Blandt andet byder controlleren på seks fede quick-launch effekter med dual paddle triggers, store 6" joghjul med farve displays - hvor der vises BPM, tid og lignende -, 8 performance pads per deck for at tilgå cues, loops, fader cuts og samples og mange flere funktioner.

Mixtrack Pro FX er ligeledes velegnet til nybegynderen, men er i højere grad til DJ'en der har en interesse for scratch. Dette skyldes blandt andet controllerens markører til præcision af cue point placering, der netop er tiltænkt som et scratch værktøj. Her ville det nemlig ikke være fordelagtigt for en scratch DJ, at gøre brug af Platinum FX's farvedisplay i joghjulet.

Mixtrack Pro FX er desuden lidt billigere end Platinum FX. Pro FX byder på en lang række fede funktioner, som fx seks fede quick-launch effekter med dual paddle triggers, store 6" joghjul, 8 performance pads per deck for at tilgå cues, loops, fader cuts og samples og mange flere funktioner - præcis som Mixtrack Platinum FX.

De to controllere minder meget om hinanden - rigtig meget endda. De er faktisk meget nemme at forveksle ved første øjekast, da lighederne simpelthen er så store. Der er dog nogle forskelle på de to. For eksempel er Mixtrack Pro FX en anelse billigere end Mixtrack Platinum FX.

En anden væsentlig forskel er at Mixtrack Pro FX er en 2-kanals controller, hvor du med Mixtrack Platinum FX har adgang til hele 4 kanaler/decks. Ydermere får du med Mixtrack Platinum FX farve displays i dine joghjul. Begge controllere er udstyret med store 6" capacitive-touch joghjul i høj kvalitet 

Mixtrack Pro FX er derimod udstyret med en "streg" på begge joghjul, hvilket er velegnet til den scratch interesserede DJ. Derfor kunne man også foretrække Mixtraxck Pro FX til scratch DJ'en, og Mixtrack Platinum FX til DJ'en der vil mixe og lignende. 
Man kan selvfølgelig selv lave en streg eller lignende på sit joghjul, men med Mixtrack Pro FX er den del altså allerede klaret.
Der er yderligere forskellige på de to controllere, men nævnte er som udgangspunkt de mest væsentlige - især når man kigger på hardware delen.

Du kan høre mere om forskellene på de to controllere i videoen herunder.

Mixtrack Pro FXMixtrack Platinum FX
Decks/kanaler2-kanals controllerAdgang til 4 decks
Joghjul6" capacitive-touch6" capacitive-touch
Display i joghjulNejJa
Markører i joghjulJaNej
Vægt2,3 kg.2,4 kg.
Dimensioner53.6 X 24.6 X 5.1 CM53.6 X 24.6 X 5.1 CM
Performance Pads8 Per deck8 Per deck

hvad synes vi så

her hos dj huset?
Casper Hjorth:
"Stor wow-effekt til små penge"

Hvorfor er jeg imponeret over de to controllere?

Af hvad jeg har oplevet, kan det være svært at ramme en controller, som ligger lige i det rigtige sweetspot mht pris kontra kvalitet og funktioner. Numark har ramt noget som kvalitetsmæssigt føles rigtig godt, imens de stadigvæk har gode funktioner. Der er gode lange tempofadere, så man nemmere kan ramme den rigtige hastighed, samt joghjul med den rigtige masse/føling. At de så også har fået tilføjet et effektpanel som på DJM-S9 oveni, får controlleren til at emme af en gennemgående ide om kvalitet og funktionalitet.

Der er ikke den store forskel på Platinum FX og Pro FX, men jeg vil altid vælge displays i joghjul, og så betale det ekstra for det. Jeg er overbevist, og ville ikke være ked af at spille på en selv, og måske skal jeg have en til at stå derhjemme, til at øve på.
Frederik Schrøder:
"... Gode funktioner, som du ellers ikke ser i dette prisniveau."

Hvis jeg stod i dag og skulle have en lille DJ-pult, så vil jeg kigge en ekstra gang på Mixtrack Platinum FX

Selvom jeg i mange år har spillet på Pioneer DJ, så er jeg virkeligt blevet overrasket over den nye lille fra Numark. Den er bygget bund solidt og byder på gode funktioner som du ellers ikke ser i dette prisniveau.

Den indbyggede skærm og den store pitchfader er nogle af de springende punkter for mig. Skærmene giver mig klart og tydeligt information om BPM og tid direkte på kontrolleren. Dette gør at jeg ikke hele tiden skal kigge på min pc-skærm, men kan mixe uforstyrret. Den store pitchfader giver mig en meget præcis BPM adjust men uden at skulle gå på kompromis med BPM range.

 

En sidste ting som du får på både Mixtrack Pro FX og Platinum FX er Serato DJ med integration til musikstreamingtjenesten Tidal. Tidal byder på 99% det samme musikudvalg som Spotify men i bedre kvalitet og du kan bruge det i dit DJ Program. Dette er et springende punkt for mig hvis jeg skulle anbefale en controller til en nybegynder DJ. Hurtigst muligt i gang med at spille er det vigtigste i mine øjne for at få en god DJ-karriere.