DJ Huset søger ny deltidsmedarbejder til vores service-/reparationsafdeling.

Arbejdstiden er 16 timer +/-

DJ Huset sælger DJ-, lyd-, lys- og sceneudstyr samt meget andet. Kabelsmeden og Copenhagen DJ School er del af den samme virksomhed, hvorfor en del af arbejdsopgaverne kan ligge her.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

-        Fejlsøge/diagnosticere, tilbudsgive og udføre reparationer på DJ- og andet elektronisk udstyr

  •   Manuelle reparationer såsom lodning og gennemgående rens
  •   Udskiftning af defekte print, når komponentudskiftning ikke kan betale sig

-        Håndtere kundekontant, herunder tilbudsgivning, henvendelser samt kundeservice

-        Opdatere og vedligeholde reservedelskatalog, både online og offline

Sekundære arbejdsopgaver med oplæring kan være:

-        Opdatering af webshop, herunder produktdata

-        Tage imod kundehenvendelser i showroom

-        Deltage i kabelproduktion samt lagerarbejde

Dine kvaliteter:

-        Godt kendskab og god forståelse for loddearbejde, herunder betydningen af varme, lodningstid og effekten på print

-        Grundlæggende forståelse for signalveje i elektronik, herunder digital elektronik

-        Logisk tankegang i fejlsøgning i elektronik

-        God til at formidle fagsnak over for kunder i et ikke-fagligt sprog

-        Kendskab og erfaringen inden for lyd-, lys- og diskobranchen

-        Selvstændighed

-        Passion for faget og altid stræben efter det bedste

Vi tilbyder:

-        Mulighed for selv at forme det produkt, vi leverer i serviceværkstedet

-        Mulighed for at involvere dig i firmaets strategi og udvikling

-        Frihed under ansvar

-        Godt arbejdsmiljø med gode kollegaer

-        Fleksibel arbejdsplads

-        Oplæring i arbejdsopgaver og processer

Vores ambition er at være den absolut foretrukne butik og legeplads for DJ’s, DJ-interesserede og lyd-/lys-folk. Vi er dybt engagerede i, hvad vi arbejder med, vi kender det gear, vi har på hylderne, og vi ved, hvordan det er at være DJ i praksis. Vigtigst af alt er vi klar til at dele vores viden med vores kunder.

Interesseret? Så skynd dig at sende en ansøgning til frederik@kabelsmeden.dk (skriv servicejob i emnefeltet). Ansøgning og CV skal sendes i separate PDF’er.

Ved spørgsmål skriv til frederik@kabelsmeden.dk eller ring til 71 99 94 94 (spørg efter Frederik Schrøder). Der afholdes løbende jobsamtaler. Opstart snarest, men vi venter gerne på den rigtige kandidat til jobbet.