Til at starte med, kan du i princippet øve dig i at scratche, på stort set alt slags udstyr, så længe at du har joghjul eller platters og en crossfader, som kan indstilles til at have et lavt cut-in punkt. Dog er pladespillere at foretrække, da vinyl er lettere at manøvrere og manipulere med og giver dig en bedre føling i den hånd du scratcher med. Men start endelig med at lære på det udstyr du har og kender, og derfra kan du nemt overføre de forskellige scratchteknikker til andet udstyr.

Det er selvfølgelig svært at læse sig frem til hvordan man scratcher, da det er meget ”learning by doing”. Men her kommer alligevel 3 punkter, som er vigtige at have i baghovedet, når du skal i gang med at lære at scratche.

 

Lange lyde og langsomme beats

Det er vigtigt, at du i starten, har en lang og ren lyd at scratche med. Det vil sige en lyd hvor der ikke ligger trommer og andre samples oveni. Det gør det nemlig nemmere for dig, at manipulere med lyden og hive lyden frem og tilbage i lange bevægelser. Hvor du derimod skal bruge korte arm- og håndbevægelser på en kort lyd, som er lidt sværere at mestre i starten. Der er to klassiske samples som kaldes ”ahhh” og ”fresh”. Disse to lyde er gode at starte med og kan downloades gratis her.

Når du skal i gang med at scratche, kan du enten vælge at øve dig med eller uden et beat/instrumental. Personligt synes jeg, at det er rart at have et beat kørende, så man har noget rytme at forholde sig til. Hold dig til et tempo mellem 85 og 95 BPM i starten, da det er nemmere at starte langsomt. Når du så bliver bedre og har fået mere kontrol, kan du begynde at køre tempoet højere op. Lav evt. også en spilleliste med lidt forskellige instrumentaler, som du kan skifte imellem for at få lidt variation.

 

Du skal have 100% styr på timingen

Timing er altafgørende for at dine scratches kommer til at lyde godt. For at være mere specifik er timing den måde du bevæger pladen/lyden på, i takt til beatet. En gode måde at øve timing på i starten er at bevæge pladen i takt til et beat, hvor du kører frem på 1. slaget og tilbage på 2. slaget, og ligeledes frem på 3. slaget og tilbage på 4. slaget. Dette kaldes en ’baby scratch’ og er typisk den teknik du skal starte med at lære som nybegynder.

Hvis du ikke får 100% styr på timingen fra starten af, vil det lyde rodet og ude af takt når du scratcher.

 

Vær konsekvent og tålmodig

Du skal huske på, at det kræver mange timers dedikation og øvelse, før du bliver rigtig god og begynder at kunne mærke fremskridt. Vær derfor forberedt på, at du måske kører død i det samme øve-mønster, eller bliver frustreret over, at skulle gentage det samme igen og igen. Men det er desværre det der skal til, så bliv ved med at øve og øve, så skal det nok komme helt af sig selv. Sørg for at du har helt styr på din baby scratch, inden du begynder på andre teknikker. Tænk på det som om at du bygger et hus, hvor du skal have fundamentet på plads, før du bygger videre.

Herfra er det bare at have tålmodighed og være vedholden. Vær åben, positiv og legesyg, og du vil blive overrasket over, hvor langt du kan gå.

 

KENDER DU TIL WWW.COPENHAGENDJSCHOOL.DK?
Copenhagen DJ School tilbyder undervisning og kurser til dig, som brænder for musik, og ønsker at få succes i faget. Måske er du allerede DJ eller producer, som ønsker at videreudvikle din kunnen – eller nybegynder, som endnu ikke har erfaring med branchen overhovedet. Skolen ligger til hos DJ Huset i Herlev, hvilket giver exceptionel mulighed for at få undervisning på det nyeste gear, både inden for DJ pulte og studie udstyr!

3 tutorial videoer