Det er nu ved at være et år siden at vi introducerede Gravity Stands til vores sortiment og er der noget vi ikke lægger skjul på, så er det at Gravity Stands er kommet for at blive. Vores kunder er glade for produkterne, og med deres gode kvalitet kontra pris, er det samtidig en god investering. Men hvad er det egentlig at Gravity Stands kan tilbyde?

 

Vi har i dette blogindlæg samlet 4 fede løsninger fra Gravity Stands, som du måske ikke vidste at du manglede.  

SACC 35 B Kabelclips
Kabelclips er en dejlig nem ting. Pæn kabelføring kan tage lidt tid, og kan ende i limrester på stativerne. Derfor anbefaler vi at bruge Gravitys kabelclips. Og så kan clipsne blive siddende til næste gang, så man kan sætte sine kabler på samme måde som sidste gang. Passer på stativer med ca 35mm diameter. 

Høretelefon bordholder
Man mangler altid et godt og sikkert sted at lægge/hænge sine hovedtelefoner. Med denne holder hænger de sikkert, og den har samtidig en holder/guide til kablet til hovedtelefonerne, så kablet ikke filtrer sig fast i et eller andet i kampens hede. Denne holder er beregnet til vandrette flader på 5-45mm tykkelse. Holderen kommer også i en udgave hvor den er beregnet til lodret montage (til f.eks. mikrofonstativ) eller til vægmontage (eller andet man kan skrue en skrue i).

TBTV 28 lysstativ
Man leder altid efter et godt lysstativ. Her er et der virker. Det kan bære op til 50 kg. og kan gå op i 3,2 meters højde. Den medfølgende T-bar har forborede huller til montage af dit lys. Og så kan det selvfølgelig også bruges med Manfrottos special adapter. Slået sammen er stativet kun 1,45m højt, så det er nemt at transportere. Der er også en transporttaske (kan købes her) så stativet kan se pænt ud længe.

FLOORX B gulvstativ
Fra tid til anden, skal man have lidt ekstra lys med. Og hvor skal man så have det henne? Med disse fødder kan dit lys stå på gulvet, sikkert og stabilt. Det er hurtigt og nemt at sætte op, og folk kommer ikke så nemt til at ramme lyset når det står på stativ.